Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Spontan svingtur
Kategori: SpontanturOprettet: 13-05-2021 af John Cady LarsenVejret bliver bedre og bedre....
Har du/I lyst til at trille med på en frisk madpakke-svingtur søndag den 30. maj.
Vi skal vestpå naturligvis af sjove veje. Der er garanti for smil på læben med masser af sving og små veje.
Vores mål er til Naturpark Åmosen, og vi skal besøge Strids Mølle for en kop kaffe/te.
Strids Mølle blev grundlagt af Valdemar Atterdag tilbage i 1300-tallet. Siden dengang har møllen været benyttet som vandmølle, og har været et sted med masser af liv og glade dage. Strids Mølle er en ud af fem vandmøller kaldet Kongens Møller, og er den af møllerne, der har fungeret i længst tid, nemlig helt indtil 1960. Møllen brændte i 1943, men blev genopbygget og fungerede som bageri og brødfabrik helt indtil starten af 1980’erne.
Husk madpakke, bord/stole samt drikkevarer til eget forbrug
Vi mødes kl. 10.00 på Q8 Motelvej 28, 4000 Roskilde (Holbækvejens afkørsel 12 fra Holbæk og afkørsel 12 fra København.)
Glæder mig til at se jer til en sjov dag.