Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
AFLYST - Svensk Sportvognsmeeting 2021
Kategori: Klub arrangementerOprettet: 20-10-2020 af Asger René GyldmarkDa Anni ikke er vaccineret mod covid endnu, kan vi ikke gennemføre arrangementet, da man efter ophold i Sverige - i hvert fald på nuværende tidspunkt - skal i isolation/karantæne.....Vi vender stærkt tilbage til næste år....
Vi kører sammen fra Helsingborg til Kågeröd ad en mindre omvej.
Svensk Sportvagnsmeeting er et motorsportsevent, som forløber over en weekend, på Ring Knutstorp som ligger i Skåne ca 30 kilometer sydøst for Helsingborg. Hvis man ankommer i noget, som kan kaldes en sportsvogn, er der gratis parkering inde på selve Ring Knutstorp - bilerne parkeres i mærkeområder. Så din mx-5 holder i række med en masse andre fra familien - og ved siden af holder Ferrari, Lotus, MG, Jaguar, TVR, Porsche, Lancia, Corvette og der ud af.
Der køres løb i mange forskellige klasser lige fra historiske standard og formel biler til clubsport biler - af særlig interesse for os er klassen roadsport c, hvor lettere modificerede men gadelovlige biler kører ræs og her er der altså mange mx-5´er der battler mod et par Lotus Elise og lidt andet godt fra den ikke afgiftsplagede svenske vognpark.
På Knutstorp er det muligt at købe mad og drikke på "Lucys Diner". Madpakker er et fint alternativ. Anni og jeg medbringer selv et Trangia sæt og rister pølser og brød og mon ikke der har sneget sig et par kolde øl med i bilens rummelige bagageafdeling også? :-)
Banen ligger i kuperet terræn, så der er god plads og mulighed for at sidde på enten camping stol eller et tæppe og se store dele af banen. Der er et stort og frit tilgængeligt paddock område hvor der er rig lejlighed til at se alle racerbilerne tæt på. Der plejer at være et par boder, hvor man kan købe modelbiler, T-shirts og andet motorsports merchandise.
Husk at mobilepay IKKE virker i Sverige!
Eventet blev aflyst i 2020 så programmet fra 2019 kan ses her, hvis du vil vide lidt mere om hvad der kommer til at at ske: https://issuu.com/mscc.se/docs/ssm2019
Billetter til Sportsvagnmeeting2021 køber du selv :http://sportvagnsmeeting.se/
Röstånga Gästgivaregård:http://www.rostangagastgivaregard.se/
Er to dage med motorløb mere end du lige har lyst til, er der rig mulighed for oplevelser i området, hvis veje er et stort tag selv bord for en mx-5.
En trave tur ved Skäralid kan også anbefales. Bageren i Röstånga serverer dejlig kaffe og fabelagtige kanelbullar.
Aflyst pga covid
Begivenhedsdetaljer
- Fælles kørsel fra Helsingborg til Knutstorp - med et par små ekstra krusseduller på vejen
- en eller to dages motorløb på Ring Knutstorp - køb selv billetter.
- overnatning på Röstånga Gästgivaregård med morgenmad og mulighed for at købe aftensmad - køb selv