- Galleri forside
- 2024
- 2023
- 2022
- 2021
- 2020
- 2019
Løvfaldstur Vest
Løvfaldstur 2022
Selv om der var en vis nervøsitet, om man nu kom med på turen. (den var åbnet i starten til max 30 biler) så lykkedes det at få alle med. Vi var 32 biler med i alt 64 personer til start, så der var 5 biler som er meldt fra efter sidste tilmelding. Alle havde dog givet besked til turlederen.
Efter en introduktion hos RESTORFX og fortælling om hvad de kan gøre ved lakken og indvendig i bilen, alle fik en mappe med tilbud om rabat til alle medlemmer af MX5 Club Danmark. Det var en god start på en regnfuld formiddag.
Vi startede kl. 11:30 på en tur mod vest. Forbi Kraftvarmeværket hvor der er opstillet et stort areal med solvarmeanlæg, (som blev opført lidt i modstrid med lovgivningen på det tidspunkt, men i dag betragtes det jo nok som en rigtig god ide).
Vi rundede Hvinningdal bakke, hvor der før var bagsiden af Lysbro Fabrikker, Der blev fremstillet haveredskaber og var min læreplads som værktøjsmager, i dag er det hele væk og der er nye boliger, redskaberne bliver fremstillet i polen.
Vi kom over Funderholme og havde udkig til Trolden STORM, men man skal vide det for at finde ham i sådan et vejr. Videre op af Gjessø bakken, en god en på cykel. Forsat ned gennem Funder ådal og videre over Kragelund / Engesvang og forbi Bøllingsø. Et område som før var opdyrket, men nu er lavet til en sø, der er en fantastisk tur omkring søen, men regn med små 3 timer til turen, hvis i skulle få lyst, der er opstillet gode madpakkesteder undervejs og man kan se hvor Tollundmanden er fundet. Lidt svingtur med vejarbejde resten af vejen til Tange sø golfklub. Vi måtte snyde lidt væk fra ruten.
Der blev taget billeder på vej ind til golfklubben (de en lagt på hjemmesiden) og på vej ud.
Der blev lavet et system så alle fik mad ret hurtig og effektivt. Ros til Tange Sø Golfklub.
Efter middag gik med at køre lidt sydpå langs Gudenåen, den fine alle er hvor Niels Due bor (GRUNDFOS), før gik vejen ind over gårdspladsen på Ormstrup, men han har selv betalt for at få vejen ført udenom, det kan man så mene om hvad man vil. Vi svingede ind mod Silkeborg for at prøve Nordskovvej (det eneste sted med fartbegrænsning på grund af flagermus) Jeg har dog aldrig hørt at det er en flagermus som har mistet livet af det grund.
Her gik det så galt, for der var en som ikke havde læst teksten og stolet på at kan du ingen se så kør ligeud, måske var det også min skyld, for jeg brugte ikke tid på at opridse reglerne inden vi kørte. Men det endte godt efter lidt telefonringning mødtes vi alle ved de små fisk. Et lille lokal bade sted ved Brassø ved Sejs.
Samlet tog vi så turen rundt om søerne, gennem paradiset og til sidst ind gennem byen for at se de kolosser som er opført her. Dem er der selvfølgelig mange delte meninger om, som altid når der sker noget nyt. Vi prøvede også det nye kryds i det nordlige Silkeborg, det blev åbnet i torsdags.
Vi sluttede ved Bilernes hus, som er blevet nyindrettet, og jeg synes personlig at det er blevet rigtig flot. Jeg fik også tilkendegivelser om at det var rart at man kunne gå rundt i ro og fred og se på bilerne. En rigtig god oplevelse.
Tak til alle deltagere, for uden jer ingen tur, håber i har hygget jer på trods af vejret.
En stor tak til RESTORFIX , Tange Sø Golfklub og BILERNES HUS for deres hjælp til denne tur.
Åben sportsvogn